Kvindelige studerende forkæles af danske virksomheder

Kvindelige studerende forkæles af danske virksomheder

Da jeg sidste fredag på Børsen.dk læste om Lykke Friis’ seneste bedrifter som Danmarks ligestillingsminister, kunne jeg ikke undgå at bemærke, at det nu ikke kun er kvinder i min aldersgruppe, ’Generation Y’, som bliver positivt diskrimineret af forretningslivet, men at regeringen offentligt promoverer deres initiativ for ’Generation X’.

Hvad resultatet bliver af Lykke Friis’ ambition om at få 17 af de største virksomheder, kapitalfonde og institutionelle investorer til at skrive under på en erklæring om at øge andelen af kvinder, som indgår i kandidatfeltet til bestyrelsesposter, er endnu ikke kendt, men bliver uden tvivl interessant at følge. Initiativet får mig til at tænke på, at der faktisk allerede eksisterer mange danske virksomheder, som forsøger at forbedre kvinders status i forretningslivet. I virkeligheden så får unge danske kvindelige universitetsstuderende så mange fordele, at det kan virke underligt at kvinder på min alder ikke totalt dominerer billedet mht. rekruttering af talentmasse.

Faktum er, at en række virksomheder har svært ved at tiltrække og fastholde unge talentfulde kvinder. Kvindelige studenter ved f.eks. Copenhagen Business School (CBS) får derfor konstant tilbud om positiv diskrimination fra forskellige konsulent firmaer, investeringsbanker og virksomheder fra C20 indekset. Disse tilbyder os specielle fag omhandlende work/life balance, udflugter, særlige forelæsninger, lækre middage, kvindelige netværksklubber, mentoring og lignende. Alt baseret på to ting: Selvfølgelig at man har leveret gode resultater i skolen og har et flot CV, men mere vigtigt at man har det rigtige køn; kvinde. Ræsonnementet bag er på linje med Lykke Friis, da hun nu arbejder for at styrke fødekæden af mulige kvindelige bestyrelsesmedlemmer ved at hæve antallet af kvindelige ledere. Ligeledes vil flere dygtige kvinder forhåbentligt blive rekrutteret ved at øge og styrke den kvindelige talentmasse på universitetsniveau, og der er behov for disse, når Danmark udfordres i stigende grad af den internationale konkurrence.

Interessant og uheldigt er det dog, at favoriseringen af generation Y ikke virker efter den hensigt, som disse gavmilde virksomheder oprigtigt havde tiltænkt den. Jeg skimmede for nyligt mit netværk for at se, hvor mange af de kvinder, som jeg er blevet positivt diskrimineret sammen med gennem de sidste tre år, der rent faktisk er blevet rekrutteret, og antallet er sørgeligt. Ud af de mange virksomheder, som jeg har modtaget ’ female event invitations’ fra, så har kun en lille del af talentmassen ansøgt om en stilling efterfølgende, været i stand til at få tilbudt jobbet eller tilslut accepteret et tilbud. Unge kvinder bliver nød til at ’mande sig lidt op’ og forstå deres forhandlingssituation. Faktum er, at generation X ikke var lige så forkælede, som vi er, og hvis vi ikke udnytter vores position nu, så må vi acceptere, at meget lidt vil være forandret om 10 år.

I virkeligheden så finder jeg det morsomt, at disse initiativer fra konsulentfirmaer, investeringsbanker og lignende ikke har fået mere opmærksomhed end som så. Ironisk nok ville jeg som mandlig studerende på CBS, sandsynligvis overveje at starte en modbevægelse imod denne udvikling. Det ville oprigtigt irritere mig, at det var okay for kvinder at modtage invitationer baseret på deres køn, bare fordi de er sværere at tiltrække og fastholde. Hvis kvinder virkelig ville have en karriere burde de gå efter det selv; uden indgriben fra virksomheder eller staten. Jeg undrer mig over, hvorvidt Lykke Friis er bevidst omkring det faktum, at mens hun skubber på for at kvinder i generation X skal være mere repræsenterede på direktionsgangen, så får kvinder i generation Y allerede denne assistance på universitetsniveau.

Ærlig talt, unge kvindelige studerende burde I højere grad være taknemmelige, ‘mande sig lidt op’ og begynde at arbejde for de prestigefyldte firmaer, hvis ansatte normalt bliver tilbudt mellemleder stillinger efter et par år. Samtidigt burde Lykke Friis rose og belønne disse virksomheder, som nu på bedste maner satser på unge kvinder – ikke pga. tvang men pga. deres eget behov – og derigennem proaktivt hjælper Lykke Friis i jagten på en styrkelse af kvinder i forretningslivet. Dette vil forhåbentligt betyde, at den næste ligestillingsminister ikke behøver at søge en alliance mod kønskvoter på ministermøderne i Bruxelles, fordi min generation faktisk mandede sig op og derfor er diskussionen om kønskvoter ikke længere relevant.

Indlæg postet på Borsen.dk 18.11.2010

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.