Prisen at betale for en international karriere

Prisen at betale for en international karriere

”Jeg er 30 år gammel, bor til leje på 40 kvm, og arbejder 60 timer om ugen – altsammen for at følge drømmen om den internationale karriere.”

Citatet er fra en ven, der bor i en af verdens metropoler, hvor han arbejder for en global virksomhed til en lavere løn, end han ville tjene i et lignende job i Danmark, og med mindre ferie, højere husleje og dårligere work-life-balance.

Hvorfor overhovedet forlade Danmark? Det er et spørgsmål, jeg som udlandsdansker ofte stiller mig selv. Hvorfor opgive de høje lønninger, seks ugers ferie, allerede etablerede netværk og chefer, der ofte selv har gået på samme universitet, og i en ansættelsessamtale derfor rent faktisk ved, hvad en cand.merc./cand.scient.pol./cand.polit. er?

Gør vi det, fordi internationale kompetencer anses som værende en professionel styrke? En DJØF undersøgelse fra 2009 viste, at 31 % af hjemvendte DJØFere på lederniveau vurderede, at et internationalt jobforløb ved hjemkomst rent faktisk havde givet dem et tilbageskridt i karrieren. Dét på trods af at danske virksomheder i takt med globaliseringen i stigende grad har brug for medarbejdere med internationale kompetencer, netværk og erfaringer.

Som danskere anser vi ofte os selv som værende enormt internationalt mobile – vi tager rask væk på forlængede weekendture til New York og rejser Europa tyndt til kundemøder. Men hvor mobile er vi egentligt, når det kommer til at arbejde internationalt? Tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af danske ph.d’er, der udvandrede fra 1997 til 2011, faldt fra 3,8 pct. til 1,3 pct. Kun mellem 2000 og 2500 (ca. 3-4 %), højtuddannede forlader hvert år landet (og et tilsvarende antal højtuddannede flytter til landet).

De fleste af min tidligere medstuderende bor da også fortsat i Danmark, og jeg kan godt forstå hvorfor. Udover at have venner og familie tæt på er der bare langt bedre vilkår rent arbejdsmæssigt – f.eks. mindre hierarki og en mere afslappet arbejdskultur, bedre barselsvilkår, billigere pasningsmuligheder og mere ferie.

Hvor min højgravide danske veninde snildt kan tage op til et års betalt barsel med fuld støtte fra chefen, må min gravide New Yorker-veninde tage sygeorlov i et par måneder for at føde, og dernæst gøre op med sig selv, om det overhovedet kan betale sig for hende at arbejde, da prisen på én måneds børnepasning svarer til en hel månedsløn.

Det er desuden ofte besværligt for ens partner at følge én rundt i verden og samtidig opbygge en lineær karriere. Som den ene halvdel af en karrieremindet duo kan jeg skrive under på, at det ikke altid er let, og at det kræver kompromisser, omprioriteringer og benhårde planer for hvis tur det er til at køre karriere.

Hvorfor vælger vi så at flytte ud? Hvorfor leje en lillebitte kakerlak-inficeret lejlighed i East Village til overpris frem for at investere i et fornuftigt rækkehus? Hvorfor gør vi alting lidt sværere for os selv?

Jamen det er jo nok på grund af eventyret, spændingen og fascinationen af det ukendte. Som J.R.R. Tolkien skrev: ”Not all those who wander are lost.”

Men derfor ville det nu være helt okay med 52 ugers barsel.

Originally published in Børsen

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.