Vækstiværksætter? Farvel til corporate ladder og goddag til øretævernes holdeplads

Vækstiværksætter? Farvel til corporate ladder og goddag til øretævernes holdeplads

For tre uger siden ramte jeg en milepæl i mit liv. Jeg forlod sikkerheden i en af verdens (officielt) bedste arbejdspladser og en virksomhed, jeg stadig elsker, respekterer og beundrer på så mange områder. I stedet for et hav af progressive medarbejdergoder, fast indkomst og solskinsvejr i Californien siger jeg nu goddag til et liv som selvstændig med egen virksomhed tilbage i Skandinavien med usikkerhed, manglende fast indkomst og ansvaret for at regningerne for medarbejdergoderne bliver betalt.

Overvejelserne, der ligger bag beslutningen, er helt sikkert ikke meget anderledes end, tanker mange andre før har leget med. Frihed, eget ansvar og indflydelse for vækst og strategi, at arbejde for sig selv, mindre bureaukrati og bedre sammenfald mellem kompetencer, interesser og arbejdsopgaver er til gengæld på plussiden. Det tror jeg, de fleste har drømt om af og til…

Men hvad er det så, der gør, at jeg nu har valgt ikke at lade drømme blive ved drømme på en uheldig dag på jobbet, men i stedet gå hele vejen og sige farvel til trygheden? Tilmed når nu jeg er en veluddannet kvinde, som statistikkerne siger, der er ganske få af, der bliver til entrepreneurer. Og kvinder er desuden også mindre succesfulde med at skabe skalerbare vækstvirksomheder. Jeg burde allerede have mange odds imod mig.

Sandt skal siges er der også mange omkostninger ved det. Udover de åbenlyse, hvor LEAN principper er applikeret på mit private liv og økonomi, så er der bestemt også en anden pris, der skal betales ved kasse et. Det kræver nemlig sin mand eller kvinde at turde tro nok på sig selv i Skandinavien, hvor det første folk siger, når de hører om din beslutning, ikke er et umiddelbart “Congratulations!” som i USA. Det er derimod ofte et “Hvem tror hun, hun er?”, et par ven- og bekendtskaber røget i svinget og en generel mistillid til, at mod til at skabe en virksomhed ud fra den ide, som mange andre måske tidligere har haft men ikke har haft gåpåmod og passion nok til at handle på, er nok til at gøre hele forskellen. Ja, måske har jeg ikke selv som den første opfundet hjulet, men jeg er fast besluttet på at skabe en forretning baseret på det alligevel, og det tror jeg faktisk, man kan skabe en virksomhed på, der kan skabe flere arbejdspladser og drive vækst i en træg og rystet økonomi.

Hvis vi vil have flere vækstiværksættere, der kan skabe nye arbejdspladser med mere end en enkeltmandsvirksomhed, så tror jeg, vi skal starte med at hilse virksomheder med visioner velkommen privat (og politisk?) fremfor at gøre det mentale skridt i at skille sig ud fra mængden for stort. Virksomheder, der skal skabe arbejdspladser i fremtiden må og skal have visioner, mod og ikke mindst hård hud nok til at tage en øretæve på den personlige front. Det er i dag prisen for at kunne forfølge drømmen om en skalerbar virksomhed, der skaber arbejdspladser. Mange andre synes det er en for høj pris at betale, og det forstår jeg så udmærket.

Lad os nu få skabt den holdningsændring i det skandinaviske, der skal spille sammen med skabelsen af nye arbejdspladser. Næste gang, du møder en entrepreneur så ønsk ham eller hende tillykke på amerikansk vis, for de betaler skam en pris for deres visioner, men for os er det prisen værd og forhåbentlig også for samfundet på sigt!

 

Posted on Borsen.dk on 08.08.2011.
1 Comment
  • Andreas Sidelmann Christensen

    August 19, 2011 at 23:48

    Kære Mia

    Tak for dette fine skriv. Og påmindelsen om det imponerende mod og initiativ, som entreprenører udviser, når de med høj indsats stifter ny virksomhed.

    Herfra kommer ingen øretæver, men derimod lutter lykønskninger til dig og din nye virksomhed. Må den skabe glæde og vækst for dig og dine kunder – og gøre statistikkerne til skamme!

    Alt godt,

    Andreas