Om Dagpengeland, Pipfugle og Formidling

Om Dagpengeland, Pipfugle og Formidling

Måske er problemet med de såkaldte ’pipfugle-kurser’ ikke pipfuglene, men i stedet undervisernes manglende viden inden for ornitologi og manglende forståelse for kursisternes individuelle profiler

De fleste har nok efterhånden hørt om bloggen ‘Dagpengeland.dk‘, som er forfattet af nyuddannede (og tidligere arbejdsløse) cand.scient.adm. Lau Aaen, der i efteråret 2010 var på et 4-ugers aktiveringskursus hos virksomheden Integro. Efterfølgende har Lau i dagbogsform berettet om sine oplevelser på kurset og om de underfundige undervisere, Jytte, Beatriz og Jean Reginald la France (opdigtede navne), som han stiftede bekendtskab med. Hvis du ikke har hørt om Dagpengeland.dk tidligere, så læs bloggen i dag, for den er hylende morsom men også tragisk på samme tid. De underholdende (med et seriøst underliggende budskab) skriverier ser ud til at have ramt plet – udover mange læsere og >5000 Facebook fans har Gyldendal indgået en aftale om at udgive Dagpengeland som bog.

Bloggen kommer i kølvandet på en general stærk kritik af aktiveringskurser fra adskillige fronter. Kritikken har været særlig skarp af de kurser, som afholdes af de såkaldte ’andre aktører’, dvs. private virksomheder, som fx Integro, der afholder kurserne med finansiering fra det offentlige. Én af de kritiske røster har været Beskæftigelsesministeren selv, der sidste sommer udtalte, at det skal være slut med disse ’pipfugle-kurser’ (se fx Børsens dækning af dette her – baggrunden for begrebet ’pipfugle-kurser’ er beskrevet nedenfor). I stedet skal der iflg. Støjberg sættes fokus på at få de ledige i aktivering ude i virksomhederne. Det er også en god idé, og det ville helt sikkert være bedre end at lade folk deltage på kurser à la det Lau beskriver på sin blog. Jeg har dog et enkelt forbehold over for kritikken af kurserne, som, jeg mener, fokuserer for meget på selve indholdet og for lidt på formidlingen af dette – og dermed undervisernes faglige og kommunikative kompetencer (eller mangel på samme). Dagpengeland og Støjbergs kommentarer kan hjælpe med at illustrere min pointe.

 

Eksempel #1: Integros undervisning i vigtigheden af at oprette en hotmail og at skelne mellem ’O’ og ’0’. Et par korte uddrag fra Dagpengeland-bloggen:

[En overhead slide viser:]

”Mens du er her på kurset vil vi anbefale dig at oprette en mail – en såkaldt ”hotmail” eller som den rigtigt hedder: Webmail.”

En såkaldt hotmail? Aha! Jeg har længe været i tvivl om, hvad det hedder. Og hvilken hotmail anbefaler Integro så? En Gmail, naturligvis:

[Overheaden fortsætter:]

Vi anbefaler en Google-konto, da den kan bruges til flere ting:

[en liste med trin til oprettelse af en Gmail følger. Der gives også et vigtigt råd til oprettelsen:]

Husk, at der er forskel på 0 (nul) og O (bogstavet O) – den slags går computeren meget op i”

Heldigvis har Integro selv været turen igennem. Det er godt med lidt moralsk opbakning [endnu en overhead]:

”Vi anbefaler, at du tager en dyb indånding undervejs… den er virkelig ikke forhandlingsvenlig under oprettelsen – det mindste, du har tastet forkert – så er det om igen! Men vi lover – det kan betale sig!!!

Rejs dig – og gå ud og hent en kop kaffe undervejs, hvis det driller – og spørg så om hjælp, hvis du er ved at ”koge over” (…)”

Kommentar: Det at lære folk (det skal tilføjes, at de øvrige kursister på Laus hold overvejende bestod af nyuddannede) at oprette en mail og at skelne mellem ’O’ og ’0’ er både pinligt og overflødigt. Selve ’mail’ temaet er dog relevant nok i forbindelse med et jobsøgningskursus, hvor relevante emner kunne omfatte at opfordre folk til at oprette en professionel mail-adresse (hornygoat83@hotmail.com får nok ikke mange positive tilbagemeldinger på jobansøgninger…) eller hvordan man skriver den gode ansøgningsmail. Så Integro har altså fat i den lange ende i forhold til valg af indholdstema. Men leveringen er elendig.

 

Eksempel #2: Integros undervisning i vigtigheden af at lære virksomhedens vision, værdier og kultur at kende. Endnu et par korte uddrag fra Dagpengeland-bloggen:

Jean går op til tavlen. “Virksomhedskulturen og virksomhedens værdier. Dem skal I kende, så I siger de rigtige ting til jobsamtalen”

“VISION, VÆRDI, PROCESS, MÅL”, skriver Jean med stort og blå tusch …

“Den Jyske Bank. Kender I Den Jyske Bank? Hvis vi tager Den Jyske Bank, så har de en vision om at være den bedste bank i Danmark. Hvis man går ind i Den Jyske Bank, så er der gratis kaffe og bonboner!”

“Mærsk. Hvad er Mærsks værdi? De vil være det største containerrederi i verden! Kan I se det?”

“Novo vil være der, hvor der er insulin”

Jean skriver “NOVO” på tavlen. Og så “INSULIN”. Kort ophold. Alle synes at være med.

Kommentar: Bedste bank = gratis kaffe og bonboner? Er det en værdi at ville være det største rederi? Og Novo eksemplet? Igen, det er bestemt ikke nogen dårlig ide at gøre sig bekendt med virksomhedens (udtalte) vision, værdier og observerbare kultur, men det hjælper ikke at sidde på et kursus med en underviser, der ikke selv forstår begreberne og deres forskelle og nuancer.

 

Eksempel #3: Integros undervisning i Maslows behovsteori (behovspyramiden). Et sidste uddrag fra Dagpengeland-bloggen, hvor Jytte, én af Integros grundlæggere, underviser i Maslow:

“Har I hørt om den der trekant over de ting, vi har brug for?”

[Der vises en planche med behovspyramiden, hvor der til højre for denne står en mand i kokkehue og hawaiiskjorte og griller en kalkun – reference til fysiologiske behov eller selvrealisering?]

»Det, man har mest brug for, det ligger i bunden. Ja, nu ved jeg ikke om alle har brug for sex, men alliiigevæller… Altså, det er lissom madpyramiden, ikk’?«

Det er en god måde at se det på: Mest fra bunden, mindst fra toppen. Husk at få mere ilt end selvrealisering.

»Tror I de sultne mennesker i Afrika tænker på selvrealisering?«

Jeg når at opleve et millisekund plaget af tvivl, inden Jytte heldigvis kommer med et hint:

»Nej.«

Kommentar: Maslows teori er i høj grad relevant at forstå og bliver til stadighed brugt i alt fra lederkurser (Hvordan motiverer man sine medarbejdere? Hvordan skal jobprofiler konstrueres, således at de skaber rammerne for udvikling osv.?) til undervisning på HD i organisation og til mere individuel motivationsundervisning.  Men når man får serveret teorien på ovenstående måde, så er det naturligt nok svært at forstå de centrale budskaber og redskaber, som teorien kan give.

 

Eksempel #4: Værdien af “Pipfugle” personlighedsmodeller og tests

Det er nærmest kommet på mode at stemple disse kritiserede aktiveringskurser som “pipfugle-kurser”. Referencen kommer (tilsyneladende) af, at deltagere gennemgår en personlighedstest, der består af en række personlige spørgsmål, hvis formål er at afdække, hvorvidt en kursists personlighed fx minder mest om en Ørns (dominerende, målorienteret) eller en fredsdues (konsensusdrevet, mere fokus på mennesket end målet), eller en helt tredje fugl. Det konstateres således, at sådanne tests er unyttige og latterlige. Samme hårde medfart får en anden øvelse, en samarbejdsøvelse, hvor man skal bygge med legoklodser. Det interessante ved denne kritik er, at både fugle-personlighedstesten og legoklods-øvelserne er hyppigt benyttede også inden for flere af Danmarks førende virksomheder på området. Fx har Lego training center, som bl.a. uddanner virksomhedens salgsfolk, brugt fugle-testen – og med stor succes. Og velrenommerede teambuilding organisationer som fx Manova har benyttet legoklods øvelserne, når de kører team building seminarer for private virksomhedsledere. Dette fører mig mod den konklusion, at det handler mere om, at disse ’andre aktører’ simpelthen er for dårlige til at levere og formidle materialet, mere end at de vælger de forkerte indholdstemaer.

——

Overordnet set handler det altså om, at der skal stilles meget større krav til, hvad disse jobkursus-konsulenter skal kunne for at have adgang til at undervise jobsøgende, hvis skatteydernes penge skal bruges mere effektivt. Der skal stille større krav til uddannelse, certifikater, osv. Kort sagt, så skal underviserne selv undervises i den teori, de efterfølgende skal undervise i (det er vel det mindste, man kan forlange?). Dvs. der er reelt tale om en “train-the-trainer” tilgang, hvor højt kompetente og dygtige trænere fra succesfulde kursusvirksomheder skal uddanne disse undervisere. Og denne omkostning skal bæres af de lavt præsterende andre aktører selv, såsom Integro. De har pengene til det, og hvis de vil fortsætte i branchen, må de investere i at ‘uppe deres game’. Punktum.

Samtidig går det altså ikke, at man udvikler et onesize-fits-all kursus rettet mod alt fra nyuddannede kandidater inden for statskundskab til den langtidsarbejdsløse håndværker. Især eksempel #1 oven for illustrerer denne manglende forståelse for kursisternes individuelle kompetencer.

Man kan altså sagtens afskaffe de nuværende pipfugle-kurser og i stedet udvikle nok så relevant og opdateret pensum og materiale for fremtidige aktiveringskurser, men hvis leveringen fortsat halter og ikke er tilpasset til kursisterne, så hjælper det lige fedt.

 

Tak til Jonas Bengtson for værdifulde input. Alle uddrag fra Dagpengeland er bragt med Lau Aaens tilladelse.

Posted on Børsen on 09.06.2011

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.