Har du mødt Zandra?

Har du mødt Zandra?

Tilbage i Januar skrev jeg om pension, og vigtigheden af, at have de forskellige generationers ønsker og behov med i tankerne. Jeg mener nemlig at mentaliteten i forhold til, at se frem til en pension har ændret sig (se blog indlægget her:http://goo.gl/uPl9H). I dagens blog ser jeg tilbage på en begivenhed i sidste måned, som fik mig til at tænke, at for nogen har pensionen stadig en meget stor betydning. Begivenheden viste at for nogen repræsenterer pensionen stadig ”lyset for enden af tunellen”.

Den begivenhed jeg refererer til er et møde jeg havde med et spændende og meget sympatisk menneske – her refereret til som Zandra. Jeg skulle meget tidligt op og med flyet fra London, hvor jeg bor, og til møde i København. Jeg havde været ude til et firmaevent dagen inden, så jeg havde ikke fået meget mere end 4 timers søvn.

Min pre-bestilte taxa til Heathrow kom i god tid og jeg blev mødt af en veloplagt kvinde – Zandra. Hun spørger venligt ind til hvor jeg skal rejse hen og hvad jeg laver, samt om jeg rejser meget. Hun er i det hele taget meget interesseret og venlig. Jeg brokker mig lidt over, at have været tidlig oppe men svarer ellers pænt på hendes spørgsmål og tænker kort, at det nok ikke er på denne taxa tur jeg skal sove. Set i bakspejlet er jeg utrolig glad for det.

Zandra’s respons på hvad jeg laver og hvem jeg generelt er: at jeg må være utrolig stolt af mig selv, med alt det jeg har opnået i mit relativt korte liv. Jeg spørger derefter interesseret ind til Zandra, da der er noget ved hende, som er utrolig vidensbegærligt og inspirerende.

Og hermed Zandra’s historie. Zandra er Rumæner og 32 år gammel. Kl. 4 samme morgen (altså blot 30 minutter inden jeg steg ind i hendes taxa) startede hendes taxa vagt. Før kl.4 var hun på arbejde mellem kl. 22 og 4 i den Engelske Undergrund (metro) og hendes vagt i taxaen slutter højst sandsynligt omkring kl. 14- en normal dag på 16 timer. Zandra får i gennemsnit 4-5 timers søvn,og har fri ca. 1-2 dage om ugen. Den ene af hendes fridage tager hun den lange tog tur op til Manchester, hvor hun er ved at tage en Master uddannelse. Den anden fridag (hvis den eksisterer) og øvrige fritid læser hun op og tager Engelsk timer. Grunden til hun tager Masteren i Manchester og ikke i London er at skolerne i London ikke anerkender hendes Rumænske Bachelor grad. Derudover læser hendes søster også deroppe 3 gange om ugen og siger det er godt.

Zandra har stadig en lejlighed i Rumænien som er hendes pensionsopsparing. Hun har købt den for en del år tilbage og hendes håb er at den vil sponsorere en spændende pension med masser af rejser rundt omkring i verden, for det har hun hverken tid eller penge til nu. Nu skal hun jo arbejde. Hun blev skilt for nogle måneder siden og har ingen børn – det er der ikke tid til. Hun vil have en karriere og opnå noget, så hun senere kan komme ud og rejse. Hun arbejder ikke med noget som er relevant for studiet fordi det er svært for hende at få, og jobbet i undergrunden giver faktisk rimelig godt og taxa jobbet oveni hjælper. Zandra har mange udgifter: uddannelse i London (og tidligere i Romænien), transport til Manchester, lejlighed i Romænien samt lejlighed i London. Lejligheden i Romænien er lejet ud, men lejeindtægten dækker ikke omkostningerne. Efter lejeingtægen står hun stadig med ca. halvdelen af udgifterne til huslejen hver måned. Sælge vil hun under ingen omstændigheder, da lejligheden jo skal bære hele den lyse rejse fremtid!

Som læseren nok kan forestille sig, sad jeg ikke med en retfærdig følelse af at jeg fortjente den ros som Zandra gav mig til at starte med. Efter en så handledygtig historie om vilje og mod sad jeg tilbage med en følelse af at ville hjælpe og støtte, og samtidig se på mit eget liv som værende priviligeret, især efter jeg fortalte hvordan jeg har fået min uddannelse.

I danmark får vi ikke bare en uddannelse gratis, vi modtager også SU. Vi kan til og med tage et yderst fordelagtigt lån som gør det muligt for os fuldt og holdent at kunne fokusere på studiet og få dette afsluttet hurtigst muligt. Vores sociale velfærdssystem gør, at jeg ikke skal være bange for at stå uden tag over hovedet, eller ikke at kunne betale en hospitals regning i tilfælde af sygdom.

Jeg siger ikke, at jeg ikke har kæmpet hårdt for at nå der til hvor jeg er i dag, for det synes jeg helt klart jeg har. Jeg må nok bare erkende, at nogen skal løbe op af en lidt stejlere bakke og nok også har flere bekymringer end mig.

Jeg har siden da været inspireret til, at snakke med folk jeg møder på min vej om lige præcis dette emne, og de fortæller ofte om normale arbejdsdage på 12 timer og forskellige jobs efter hinanden. Eller 14 dages arbejde i træk, for derefter at have et par dage fri før man igen arbejder X antal dage uafbrudt.

Når jeg kigger på Zandra og andre i samme situation bliver jeg mindet om, at det er sundt at zoome ud engang imellem og prise sig lykkelig. Pensionen er stadig for mange (højst sandsynligt udenfor Danmark) det som gør det muligt, at få opfyldt nogle drømme om rejser mv. Dermed er der stadig nogen som ser pensionen som ”lyset for enden af tunnelen”. Jeg tager hatten af for alle jer Zandra’er derude og håber, at dette vil være en opfordring til læserne om at finde en Zandra i nærheden og måske lade sig inspirere til også at føle sig priviligeret, for det er da det mindste vi kan gøre.

Posted on Børsen 05.05.2011

http://borsen.dk/blogs/alle_blogs/vis_blog/7340053/1300/har-du-moedt-zandra.html

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.