Drop kandidatuddannelsen og kom i gang?

Drop kandidatuddannelsen og kom i gang?

Sophie Nelson skrev for 2 uger siden et blogindlæg omkring Danmarks behov for at udvikle talenter, hvori hun nævnte, at vi (de nyuddannede) i Danmark først kommer på arbejdsmarkedet i en sen alder (læs hendes indlæg her). Med dette blogindlæg vil jeg samle op, hvor Sophie slap, og samtidig tage diskussionen lidt videre ved bl.a. at opfordre til, at kandidatuddannelserne til en vis grad droppes helt.

Det smukke ved blogindlæg er efter mit mening, at man må generalisere ud fra egne oplevelser. Så det vil jeg hermed gøre ved at bruge min egen uddannelsesretning (bachelor i international handel og kandidat i økonomi og finansiering på Copenhagen Business School) som eksempel. Dette betyder, at jeg i det følgende altså ikke sætter spørgsmålstegn ved vigtigheden i en lang videregående uddannelse inden for fx medicin eller ingeniørvidenskab, idet spørgsmålet naturligvis er en del anderledes her. Tilbage til sagen…

I Danmark er det inden for min uddannelsesretning meget normalt både at tage en bachelor og en kandidat, fordi begge grader typisk kræves af arbejdsgivere, hvis man ønsker et spændende job med karrieremuligheder i. Dette adskiller sig fx fra USA, hvor det i højere grad er normalt at tage en bachelor, få et godt og spændende job og arbejde nogle år, og derefter tage en MBA. Dette betyder, at de i USA relativt hurtigere får de unge ud på arbejdsmarkedet, og at arbejdsgiverne – eller folk selv – betaler for videreuddannelsen (hvilket ofte er en MBA) i stedet for staten (som godt nok i USA ikke betaler meget i forvejen, men dette ændrer ikke konklusionen).

Der er nok ikke tvivl om, at der er en høj earnings premium på en videregående uddannelse (dvs. den ekstra løn man opnår ved at have en videregående uddannelse – iflg. OECD’s ”Education at a Glance” er den over 50% i 21 ud af 31 studerede lande), men spørgsmålet er, hvordan en sådan uddannelse tages på mest effektiv vis for både den enkelte og samfundet.
Hvorvidt man bør tage en MBA eller en kandidat er der altså garanteret delte meninger om, men der kan ikke være tvivl om, at en kandidatuddannelse i og for sig giver god nok mening for arbejdsgiverne at forlange, hvis den giver de studerende noget ekstra, som er nødvendigt i det pågældende arbejde. Altså noget, som ikke ville kunne læres på arbejdet lige så effektivt. Problemet er, at det (efter min generalisérbare mening) ikke forholder sig sådan.

Problemet på CBS er, at alle bachelorerne skal have adgang til alle kandidatuddannelserne, hvilket gør, at niveauet – specielt i starten – reelt set er ret lavt, fordi alle skal introduceres til de samme ting og begreber, for at sikre, at alle starter med det samme udgangspunkt. For igen at give et eksempel fra min egen verden, så er fire af de obligatoriske fag på min kandidat – finansiering, økonometri, industriøkonomi og strategi, nærmest kopier af fag, som jeg havde på min bachelor. Man kan selvfølgelig spørge sig selv, om jeg så valgte den rette kandidat, men for en økonomi-/finansieringsstuderende som mig, så var der reelt set ikke mange andre muligheder. Rent fagligt føler jeg mig med andre ord lige så klar til et job, som jeg gjorde efter min bachelor. Desværre har jeg flere bekendte (også fra andre studier end mit), som udtrykker det samme. Når det er sagt, så har jeg naturligvis personligt udviklet mig meget til både at blive mere kritisk, argumenterende, og analyserende i min tilgang til fx problemstillinger. Men spørgsmålet er, om jeg ikke også var blevet det af to års fuld tid på arbejdsmarkedet?

For at opsummere, så er det altså en udfordring i Danmark, at man a) ikke kan få et særligt interessant job efter blot en bachelor, samtidig med at man b) fagligt ikke lærer specielt meget mere på sin kandidat. Resultatet er, at virksomhederne kræver et kandidatbevis bare for at kræve det.

Så hermed to opfordringer til hhv. CBS og arbejdsgiverne:
Vi må på en eller anden vis øge det afkast, som en kandidatuddannelse giver (målt på ny viden) ved fx at oprette flere elitebachelorer (som Sophie Nelson også foreslår), eller ved at indarbejde en større andel valgfag på kandidatuddannelserne, som man fx gør i Århus, så de studerende i højere grad kan vælge fag, som giver dem ny viden.

Alternativt må vi overbevise virksomhederne om at ændre deres ansættelsesrutiner, så de i højere grad hyrer færdiguddannede bachelorer ind, og efterfølgende deltager i de nyuddannedes ’efteruddannelse’. Dermed kan a) virksomhederne i højere grad ’forme’ de nyuddannede, b) samfundet få flere yngre ud på arbejdsmarkedet, og c) staten spare to års SU til de pågældende personer. Dette forudsætter selvfølgelig, at der er nogle (certificerede) MBA uddannelser klar til dem, der senere hen måtte ønske det, men det er en anden diskussion…

 

Posted on Borsen.dk on 07.04.2011
No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.