Selv de mest talentfulde kan i ny og næ ha’ brug for et skub!

Selv de mest talentfulde kan i ny og næ ha’ brug for et skub!

I sidste uge, den 27. Januar, var creme de la creme af Danmarks intellektuelle samlet i forbindelse med den prestigefyldte EliteForsk konference 2011. Videnskabsministeriet og Det Frie Forskningsråd (DFF) donerede den imponerende sum af 400 millioner danske kroner til 90 af de mest talentfulde forskere så de kan forblive eller blive en del af den globale forskningselite. Dette fantastiske initiativ fremhævede samtidig en af Danmarks største forhindringer for at blive verdens førende videnssamfund, nemlig det enorme behov for kvindelige forskere. Ud af 90 stipendiater var kun 25 kvinder.

De dygtigste forskere er drivkræften i at skabe og fastholde internationalt konkurrencedygtige forskningsmiljøer og disse danner ifølge Videnskabsministeriet grundlaget for vækst i eksisterende og nye virksomheder. I Danmark uddanner man flere kvinder end mænd på både bachelor- og kandidatniveau, men kun 15.5 procent af alle professorer er kvinder. Set i lyset af at Danmark har brug for at sætte alle talenter i spil, så har man i særdeleshed nu brug for at fremdyrke de kvindelige talenter ude på uddannelsesinstitutionerne. Nikolaj Helm-Petersen, chefkonsulent i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, mener blandt andet at kvindelige talenter opfører sig anderledes end de mandlige når man kigger på f.eks. spørgsmålet om hvilke faktorer som er medvirkende til beslutningen om at påbegynde et forskeruddannelsesforløb. I en undersøgelse lavet i 2005 af tænketanken om flere kvinder i forskning kunne man se at blandt de kvindelige ph.d.-studerende var der flere end blandt de mandlige, som gennemførte et forskeruddannelsesforløb, hvor projektet var udformet af en vejleder. Kønsforskellen går igen i spørgsmålet om hvilke faktorer, der var medvirkende til beslutningen om at påbegynde et forskeruddannelsesforløb. 40% af kvinderne tillægger det afgørende eller stor betydning, at de blev opfordret af en professor eller anden lærer, mens kun 30% af de mandlige ph.d.-studerende tillægger en sådan opfordring samme betydning.

Tendensen fortsætter på postdoc og adjunkturniveau. To af de EliteForsk priskategorier som blev delt ud i sidste uge, Sapere Aude: ”DFF-Ung Eliteforsker” (et stipendium værd op til 4 millioner kroner) og ”DFF-Forskningsleder” (et stipendium værd op til 9 millioner kroner), krævede at forskerne nominerede dem selv. Denne metode, set i lyset af den allerede dokumenterede adfærdsmæssige forskel på mandlige og kvindelige ph.d.’er, er med til at skabe det lavere antal kvindelige ansøgere. Foruden selv-nomination skal det nævnes at forskere kun kan ansøge om disser stipendier en gang; hvilket betyder at det som forsker er en one-shot opportunity.

Professor Jens Christian Djurhuus, bestyrelsesformand for DFF og initiativtager af konferencen, siger at forskellen i mænd og kvinders adfærdsmønstre bliver endnu tydeligere når man kigger efter i statistikken. Kvindelige forskere er generelt mere risiko adverse og ansøger i lavere grad, hvis de er usikre på resultatet. Dette bemærkes bl.a. ved at se på dengang DFF uddelte prisen ”Kvindeligt Forskerprogram” i 2008 og 2009, hvor de havde omkring 200 ansøgere hvert år. Kvindelige forskere kunne ansøge dette stipendium så mange gange de ville, selvom der kun eksisterede henholdsvis 4 og 9 stipendier i 2008 og 2009. Sammenligner man disse tal med Sapere Aude stipendierne, hvor man i 2010 kun havde ét forsøg, så ansøgte kun 30 kvinder DFF-Forskningsleder mod 71 af deres mandlige kolleger. Det er tydeligt at antallet af kvindelige ansøgninger er faldet markant. Ifølge Professor Jens Christian Djurhuus så har måske ændringen af reglerne til en one-shot opportunity skræmt mange kvinder væk og fra næste år er reglen nu ændret bland andet for at tiltrække flere kvinder. Heldigvis så viste det sig at muligheden for at modtage et Sapere Aude stipendium (dvs. ansøgning vs. tildeling) mellem de to køn var lige stor. Den bedst egnede skal jo ikke være vurderet eller baseret på køn.

Spørgsmålet, om hvorvidt Danmark vil igangsætte flere måder at indfange og karrieremæssigt fremme kvindelige forskere for at styrke udnyttelsen af talentmassen, er derfor stadig aktuelt. Det første skridt må være at nøje kortlægge den adfærdsmæssige forskel mellem mænd og kvinder, for som statistikken tydeligt viser så kan selv de mest talentfulde i ny og næ have brug for et skub…

Indlæg postet på Borsen.dk 03.02.2011

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.