Ligegyldig Ligestilling?

Ligegyldig Ligestilling?

Det er blevet sværere at tale om ligestilling. I torsdags afholdt Female Navigators et åbent hus arrangement med executive search konsultent Inge Berneke, hvor den efterfølgende interessante snak bl.a. fremhævede, at den åbne debat omkring ligestilling har fået prædikatet umoderne på sig. Kun et par dage inden havde antropologen Therese Rekling debatteret på Berlingskes blog og fremført hvordan hun mener, at kvindekampen er blevet tabubelagt. Og jeg må desværre tilslutte mig koret og erkende, at det efterhånden er blevet udfordring for kvinder at stille sig op og bede om en snak om tingene.

Jeg er personligt ærgerlig over, at måtte indrømme at jeg er feminist. Dette fordi, at ordet associeres negativt selvom mit oprigtige og ærlige ønske er, at både mænd og kvinder har lige muligheder og behandles ligeligt. Jeg er dermed ikke interesseret i at forfordele kvinderne, men omvendt er jeg bestemt heller ikke interesseret i at mænd skal forfordeles. Som oftest i mit forsøg på at holde en værdifri tone, mødes jeg af kommentarer omkring at vi ikke kan forvente 50 % mænd og 50 % kvinder i alle erhverv. Det er svært ikke at tænke, at reaktionen på en samtale omkring kvinders muligheder og berettigelse i erhvervslivet virker umoden og uheldig, set i lyset af, at modparten tydeligvis lader sig provokere og beskærmer sig frem for at deltage i argumentationen både for og imod.

Og så hjælper det i øvrigt ikke, at man skal mødes af Josefine Kofoed Christiansens kommentar i Berlingske Tidende (søndag) hvor hun sidestiller feminisme med begreber som ulden sweater, Femø-lejr og brændte BH’er. Siden jeg så mig om sidst, har disse negative konnotationer ingen berettigelse og repræsenterer på ingen måde ligestillingsdebatten og eller den diskurs, som bør kendetegne den fremtidige indsats og tankevirksomhed. Det er intet under, at Josephine gerne vil tage afstand fra feminismen, hvis hun virkelig stadig mener at disse begreber kendetegner sagen bedst.

Uanset hvor kedeligt det end måtte lyde i nogens ører, handler ligestilling på ingen måde om at der skal være 50% kvindelige og 50% mandlige jord- og betonarbejdere eller direktører i Danmark for den sags skyld. Derimod bør et princip om ligestilling afkræve, at vores moderne samfundstrukturer behandler arbejdsduelige med samme vilkår uanset køn. I slipstrømmen på denne opfattelse ville kritikere måske så fremhæve både barselsreglerne, som er til diskussion, og vores regler omkring det danske forsvar for at udfordre mine tanker omkring den ideelle ligestilling. Og ja, hvis vi endelig skal have et militær så lad os da indføre session for kvinderne og lade de kvindelige militærnægterne bidrage til samfundet på samme måde som de mandlige pendanter gør det. Og kom da for pokker i gang med at få delt den barsel mellem mor og far så balancen bliver udlignet. Det er min personlige holdning, men jeg er ikke uvillig til at have en åben diskussion med dem, som har noget reelt på hjerte og som kan føre en ordentlig dialog omkring det.

Jeg deler Therese Reklings holdning om, at fordi mange tror at kvindekampen er slut (både mænd såvel som kvinder) så provokeres disse yderligere af den mindste snak om kvinder i bestyrelser, kvoter eller barselsregler. Men jeg ser et enormt behov for at holde samtalen omkring ligestilling i live, og fra mit perspektiv er der desværre tydelige beviser på, at vi stadig ikke har et samfund som tilgodeser mænd og kvinder ligeligt og fair. Et behov som derfor kræver at debatten ikke får lov til at dø ud.

Jeg vil sige tak til Josefine Kofoed Christiansen, Kathrine Stampe Andersen og andre for at holde debatten i gang – og for at hjælpe med at repræsentere den yngre generation – men hvis det samtidig betyder, at debatten holdes i live på et niveau hvor opfattelsen af at være feminist skal påtvinges uddøde begreber og sagnomspundne ideologier om jern-feminister, så kan jeg godt forstå at samfundet dømmer debatten ude.

Måske ville det hjælpe sagligheden på vej, hvis nutidens feminist kunne få påduttet en anden neutral titel, således at vi som gerne vil deltage aktivt i en ordentlig debat, kan slippe for diverse useriøse modangreb og mudderpåkastning. I min optik er det synd hvis ligestillingsdebatten allerede er blevet så overophedet og ligegyldig at kvinder (og mænd) som føler trang til at debattere skal stå på mål for grumme angreb – tydeligvis fra folk som helt har mistet realitetssans eller stadig lever i fortidens begrebs-jerngreb og som tager argumenterne personligt frem for at finde den saglige og neutrale tone frem.

Indlæg postet på Borsen.dk 02.12.2010

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.