Kvinder af Verden

Kvinder af Verden

I det nordligste hjoerne af Vietnam, helt oppe ved den kinesiske graense, ligger bjergbyen Sapa, hvor turister valfarter til i hobetal for at se de karakteristiske vietnamesiske risterasser. Jeg var der selv for nylig med samme formaal, men da en stor sky taet omsluttede bjerget, var projektet besvaerliggjort en anelse og snakken gik derfor lystigt med vores lokale trekking-guide Sol.
Sol er 18 aar og fra en lille landsby uden for Sapa. Hun har 6 soeskende, heraf en enkelt bror, der som den eneste gaar i gymnasiet. Selv gik Sol ud efter 7.klasse og blev guide herefter. Der er ikke penge til at sende piger i gymnasiet. Hendes engelsk er selvlaert gennem hendes arbejde med turister – Sol er uden tvivl kvikkere end gennemsnittet.
Efter de indledende hoeflighedsfraser spurgte Sol om jeg egentlig var gift. Jeg svarede nej og forklarede at hvor jeg kom fra var det normalt at vente til man var lidt aeldre med at blive gift. Den tyggede hun lidt paa, inden det forsigtigt kom frem at alderen 23 i hendes stamme i allerhoejeste grad var en giftemoden alder, man var naermest paa graensen til at overskride udloebsdatoen. Ventede man alt for laenge var der ingen mand der ville have en. Jeg forklarede at saadan var det til dels ogsaa i min stamme, bare i en lidt senere aldersgruppe.
I de vietnamesiske bjerge gik snakken nu lystigt. Sol forklarede at hun selv var single, om end hendes foraeldre flere gange havde hentydet til om det maaske var i aar til nytaarsfesten, at de skulle hjaelpe hende med at finde en mand.
Det forholder sig saadan i Sapa, at al pardannelse foregaar ved den aarlige nytaarsfest i slutningen af januar. Forberedelserne starter maaneder i forvejen og sladderen gaar lystigt laenge inden. For at hoejne ens attraktivitet skal ens toej vaere saa farverigt og skinnende som muligt. En kvindes skoenhed afhaenger at laengden paa hendes haar og stoerrelsen paa hendes oereringe.
Sol spurgte hvordan man finder en mand i min stamme. Jeg forklarede at det var end noget mere diffus affaere, der foregaar aaret rundt og og overalt. Paa studiet, arbejde, blandt venner, i byen etc. Den tyggede hun laenge paa, inden hun udbroed at det da loed som en enormt stressende maade at soege paa!
Sol var faktisk ikke sikker paa om hun overhoved havde lyst til at blive gift eller faa boern. Det undrede mig umiddelbart. Sol var mere end almindeligt kvik pige, med store oereringe og meget langt haar, som hun sirligt redte og snoede rundt om hovedet, inden hun fastgjorde det med en fin roed kam. Hun forklarede at hun virkeligt holdt af at trekke, men at maendende i hendes stamme var meget jaloux anlagt og at man derfor som gift kvinde ikke kunne arbejde som guide. Desuden var der en hel del arbejde med hus og boern og derfor var det i praksis ikke muligt at vaere vaek paa trekkingture flere dage ad gangen. Sol smilede lidt forlegent og undskyldte, at hun var saa optaget at af alt det med fremtid, hendes job, ambitioner, familie etc, men det var noget der fyldte en hel del, nu hvor nytaarsfesten var lige om hjoernet. Der var ogsaa en del pres fra familien. Jeg grinede og da Sol maabede lidt, forklarede jeg, at de emner skam ogsaa var noget der optog min stammes kvinder en del og fyldte meget i hverdagen.
Paa trods af den ikke kun fysisk store distance, kan man meget billedligt sige, at Sol og jeg fandt hinanden i taagen og efterfoelgende havde en lang snak om det at vaere en ambitioes kvinde med ben i naesen og de udfordringer der naturligt foelger med. Det vaere sig gaeldende om man kommer fra rismarkerne i Vietnam eller fra Sundevedsgade paa Vesterbro!

Sarah Heiberg Landsted

No Comments

Sorry, the comment form is closed at this time.